1. Lillerød Gruppe

Kontakt

Adresse: 

Allerødvej 6 3450 Allerød

1. Lillerød 2017

1. Lillerød Gruppe

1. Lillerød Gruppe holder til i Hytten på Allerødvej 6 i Allerød bag Fritz Hansen A/S ( find os ).

Er du en dreng mellem 3 og 16 år og er du til:
  • kammeratskab
  • ture
  • friluftsliv
  • arbejde med naturen
  • mad over bål
  • hygge
  • og meget mere

Så er spejder i 1. Lillerød lige noget for dig!

Kom og prøv at være med. Du behøver ikke at have prøvet det før, du skal bare komme og have lyst til at være med. 

Er der ellers noget du er i tvivl om er du altid velkommen til at ringe til vores gruppeleder Pia Pedersen på 40 94 99 55 eller mail pia-soeren [at] privat [dot] dk

Gruppen er en ren drengegruppe og blev oprettet i 1912. Vi er dermed blandt Danmarks ældste spejdergrupper.

Der er for tiden omkring 110 spejdere i gruppen, som fordeler sig på mikrober (ca. 3-6 år), mikroer ( ca 0. eller 1. klasse), minier (ca. 2. eller 3. klasse, 8-10 år), juniorer (ca. 4. eller 5. klasse, 10-12 år), troppen (ca 6. til 9. klasse, 12-16 år) samt seniorer (16-23 år).

Gruppens aktiviteter hører, af gode grunde, til i den mere drengede ende og tager ofte udgangspunkt i Ravnsholt Skov, som ligger lige op til hytten. 

Vi er stolte over vores resultater og sammenhold. Et af de årlige arrangementer er deltagelsen i verdens største sæbekasseløb, Oak City Rally hvor vi gennem årene har fået mange flotte placeringer. 

Gruppen ejer, sammen med Palnatoke Gruppe, hytten Bøgevang i Vassingerød.